Nyt år - ny start

Velkommen til mit blogindlæg for Januar måned 2022

Nyt år, ny start, lærredet er rent - hvad du bestiller skal du få?
Hvad mener jeg så med det? Jo jeg mener, at hvis vi tør gøre os umage, ja tænke over hvilke ønsker og forventninger vi har til året 2022, noterer dem ned i en bog, stol på dine ord og læg så bogen væk igen. Det sjove er at tage den frem i slutningen af året og gøre status, se hvor meget du egentligt fik, hvor meget du nåede og så sende din taknemmelighed ud. Prøv denne øvelse, du vil blive overrasket over resultatet!

En af mine egne visioner for året 2022, er mere prioritering af egen tid. Både til fordybelse i en bog, men i høj grad også velvære behandlinger til mig selv. Jeg får nemlig på den måde tanket op i min energi, og samtidig bliver jeg også enormt inspireret, til at videreudvikle teknikker i mit eget virke. Jeg nyder den ro, en nærværs behandling kan give kroppen og jeg mærker tydeligere min egen vej i livet. Det kan virkelig anbefales at investerer i din egen tid, for helt ærligt - det er fedt med nye sko eller nyt tøj, men vi mangler jo som regel ikke noget. En investering i din egen tid, forlænger dit overskud på den lange bane.

At passe på sig selv betyder ikke at være egoistisk, det betyder at du tager ansvar for dig og dit velbefindende. At kunne hengive sig til egen tid, og nyde eksempelvis en ansigtsbehandling, massage, healing eller pedicure, det er luksus af højeste klasse! Men, det er ikke en selvfølgelighed for alle. Mange mennesker er ikke bevidste om, hvor vigtigt det er for os at have det godt. Tit kommer alle andre i familien eller omgangskredsen i første række, men hvem er den vigtigeste når det kommer til stykket - det er du, og kun du kan tage vare på dig selv.
Et godt råd er, sæt dig selv i kalenderen til regelmæssige planlagte behandlinger, eller blot en gåtur i skoven, det behøver ikke at være store ting, det kan også være bare 10 minutters fokus på åndedrættet, for det vil løfte vigtigheden af at have det godt.

Pas godt på dig selv - du er det værd.

Håber du kunne bruge mine råd, jeg ønsker dig en sprudlende start på år 2022 og et godt velbefindende, samt masser af lykke på din vej.

Du kan altid booke din tid til selvomsorg her: www.igh.dk.

Lys & energi
Jeanine
I Gode Hænder

Shop now

You can use this element to add a quote, content...