Velkommen til mit allerførste blogindlæg
Hvor er jeg bare stolt over at kunne lukke dig endnu mere ind i mit univers på denne her måde. Her vil jeg dele ud af min viden, primært indenfor hudpleje, nye teknikker, generel velvære - men også omkring vores krop, sind og ånd. På den måde håber jeg på, at kunne inspirere dig og vække din nysgerrighed, så rigtig god læselyst.
Emnet jeg har valgt at skrive om er huden på vores krop - det synes jeg er sådan et godt sted at starte. Emnet - huden på vores krop, stiftede jeg allerførste gang bekendtskab med i 2004, da jeg startede min uddannelse som kosmetolog.
FAKTA
Huden er vores største organ og har et overfladeareal på ca. 1,5 kvadratmeter, og en vægt af ca. 3 kilo. Det er vores sanseorgan, som opfanger information fra vores omgivelser og beskytter os.
I huden findes talgkirtler, der producerer hudens fedtstof (sebum) og blodkar, der er medvirkende til at regulere vores temperatur, samt vigtige nerveender der registrerer berøring og tryk. Huden er et hylster, som beskytter vores andre organer, muskulatur mm. imod skadelige bakterier og forhindrer vand i at fordampe fra kroppen. Huden er kroppens hylster. Den passer på os, og vi bør derfor også passe godt på den.
HUDEN BESTÅR AF 3 LAG
- Epidermis, som er den tynde overhud, og her dannes hudcellerne.
- Dermis, som også kaldes læderhuden, og er hudens bindevævslag, og indeholder kollagen og elastin (spænstigheden, vi med tiden, mister med alderen).
- Subcutis, er underhuden og består hovedsageligt af fedtceller.
Når vi snakker hudpleje, arbejder vi primært i det øverste lag. Her afstødes hudcellerne dagligt og det kan være en godt idé at skrubbe huden, både på din krop og dit ansigt 1-2 gange om ugen. Det giver en blødere og mere fin overflade, og huden vil samtidig føles mere i bevægelse og levende. Du får også mere ud af din hudpleje, for den vil trænge længere ned i huden efterfølgende. Det mellemste lag (dermis - bindevæv), bliver aktiveret under en massage. Vores bindevæv ligger som et fint net omkring muskler og organer. Det har også godt af at blive strukket ud i en træning f.eks. yoga, reformer pilates, eller blid udstrækning/afspænding.
HVORDAN KAN DU SELV OPRETHOLDE EN SUND OG STÆRK HUD PÅ KROPPEN?
Forkæl dig selv med en god nærende kost, gerne i form af: frugt/grønt, nødder, fisk, kylling, de gode fedtsyrer og fuldkornsprodukter. Drik rigeligt med vand, og suppler gerne med at kosttilskud af magnesium, vitamin/mineral, mælkesyrebakterier (giver godt tarmflora), omega 3-6-9 og evt. kollagen pulver. Vær bevidst om hvor længe du er i solen - lidt men godt. Få en god nats søvn og omgiv dig med mennesker og ting som gør dig glad, for at bevare et positivt sind.
Bad din krop i en god bodywash som er ph stabiliserende. Skrub kroppen 1-2 gange om ugen, påfør en kropsolie eller bodylotion efter badet, for at bevare fugtigheden i huden.
Du finder mange fine naturlige kropspleje produkter her på min hjemmeside. Omtal din krop kærligt og tak den for at bære rundt på dig dagligt, og for alle de vidunderlige ting du kan gøre med den.
Håber du kunne bruge mine råd, jeg ønsker dig en stærk krop - et godt velbefindende og masser af lykke på din vej.
Lys & energi
Jeanine
I Gode Hænder