Den optimale pleje af dit ansigt

Nyder du også årstiderne som skifter? Det gør jeg. For mig er september måned indbegrebet af efterårets komme - vi klargøre og forbereder os på det lidt mere skiftende vejr. Bare se på naturen som langsomt skifter farver. At gå en tur og nyde hvordan frugttræerne slipper den sidste høst og, for en stund, går i dvale - det er et smukt syn. Tænk, alt dette sker uden vi behøver at gøre noget ved det, men blot observerer.

Emnet jeg har valgt at skrive om i dag er, pleje af ansigtshuden.

I takt med at vejret ændrer sig, bør vi tilpasse vores hudpleje. Huden har brug for forskellige former for pleje alt efter hvilket vejr, den bliver udsat for. I vinterhalvåret kan huden have brug for mere beskyttende og fugtende hudpleje, og om sommeren en mere let-plejende.

Hvorfor rense ansigtet?

Måske er du en af dem som investerer i god hudpleje, men glemmer at bruge det - da tiden er kan være knap. Men tænk på hvilken dejlig selvforkælelses rutine, det er at få renset sit ansigt dagligt. Det er en skøn måde lige at møde dit ansigt i spejlet på og sige ‘Godmorgen - jeg plejer dig med kærlighed’. Når du giver dig tid til dig, fjerne din makeup og vaske dit ansigt grundigt, så vil du kunne mærke og se synlige forbedringer i din hud dag for dag, rens efter rens.

Huden er vores største organ og vi bør passe på den

Hver dag udsættes vores hud for sved, forurening og evt. makeup, altså mange udefra kommende faktorer. En daglig rutine i rensning af ansigtet, fjernerspor af snavs, overskydende olie, og døde hudceller fra dit ansigt.

Rens er det første vigtige skridt i alle hudplejerutiner og er gavnligt på mange forskellige måder. Hvis du ikke får renser din hud ordentligt, kan der ophobes snavs på overfladen, som potentielt kan bidrage til udbrud, irritation, dehydrering og for tidlige aldringstegn.

Tænk over hvor mange gange du vasker dine hænder i løbet af en dag? Fortjener dit ansigt ikke samme opmærksomhed?

Betragt det at rense dit ansigt som en slags investering i dig og dit velbefindende. Også selvom du er træt og måske ikke bruger makeup, eller ikke synes, det er ikke er nødvendigt eller ”har tid” til det.

Den optimale pleje af ansigtet

Og hvordan plejer du ansigtshuden optimalt? Ja, det spørgsmål har jeg fået mange gange. Jeg anbefaler altid at man investerer i en god ansigtsrens og skintonic, en plejende serum og beskyttende creme. Det kommer igen også an på, hvor gammel du er. Hvis du er i tvivl om din hudtype, så anbefaler jeg at komme hos mig, til en klassisk ansigtsbehandling. Her vil jeg guide dig igennem din ansigtshud og fortælle dig om din hudtilstand, den kan nemlig ændre sig med årstiderne, og hvordan du sinds mæssigt også har det. Læs mere om mine udbydelser under fanen ‘behandlinger’.

Rens ansigtet to gange om dagen

Om aftenen vasker du snavs, samt støv, forurening, bakterier, sved, døde hudceller af. Om morgenen vasker du sved, talg og resterne fra dine aften hudplejeprodukter, så huden er frisk og klar.

Lav det til rutine, gerne inden tandbørstningen - så er det gjort. Fire gode grunde til at rense:

  1. Du mindsker risiko for tilstoppede porer.
  2. Din hud ældes ikke så hurtig (forurening, sol mm. kan fremskynde aldringsprocessen).
  3. Du får bedre gavn af plejeprodukter (de aktive ingredienser bliver optaget bedre, når din hud er ren).
  4. Din makeup vil ligge meget pænere og holde i flere timer.

Hvad er konsekvenserne af manglende pleje af ansigtet?

Dit ansigt fortæller dig så meget - så lyt til den. Hvis der viser sig rødme, udbrud, tørhed og irritation, kan der være en disharmoni og ubalance. En god hudplejerutine er vigtig for en sund hud. Den rigtige hudplejerutine holder huden i balance og hjælper med at opretholde dens naturlige og smukke glød. Huden skal kunne ånde, strække sig og være bevægelig - når den dagligt udsættes for påvirkninger. Din hud fungerer derfor optimalt , når du plejer den regelmæssigt med ansigtsrens, skintonic, serum og creme. Din hud vil elske dig for at passe godt på den. Ubalance i bakteriesammensætningen kan forårsage irriteret og uren hud, og derfor er det vigtig at passe på hudens naturlige balance blandt andet gennem din hudpleje. 

Er du i tvivl, så bestil en tid til en klassisk ansigtsbehandling - jeg skræddersyr altid en individuel optimal behandling til dig og vejleder i den bedst mulige hudpleje. Huden  ændre sig nemlig hele tiden, derfor er det en rigtig god idé at få gennemgået sine rutiner og hudplejeprodukter hver 4-6 uge. Her læser du mere om mine ansigtsbehandlinger: https://igh.dk/pages/ansigtsbehandlinger-i-oelstykke.

Det er vigtigt at bruge produkter, som er beregnet til netop din hudtype og hudtilstand. Er du i tvivl, er du mere end velkommen til at få gode råd og vejledning hos mig, I Gode Hænder v/Jeanine Rubæk Bærensen, om hvilke produkter der er bedst for lige netop dig.

FACTS

“Hudens hovedfunktion er at beskytte mod omgivelserne, ligesom en rustning, og derfor skal overhuden fornyes løbende, da der hele tiden tæres på den. En celle, der fødes i overhuden, arbejder sig op og falder af i løbet af en måned.”

Den største mængde talg (hudens fedtstof) bliver produceret fra du er mellem 15-35 år – herefter aftager det stille og roligt. Og det gør, at den lidt ældre hud ikke nødvendigvis har behov for lige så hyppige ansigtsvaske, som den unge hud. Men til gengæld kan fede cremer og ekstra fugt være godt, til den lidt ældre hud.

Hvor kan man købe ansigtspleje produkter og er det dyrt?

Ansigtspleje produkter behøver ikke koste en formue, jeg anbefaler du kigger efter rene hudplejemærker og med det mener jeg så få indholdsstoffer som muligt og gerne økologisk. Jeg selv er ret så glad for det svenske hudpleje mærke Maria Åkerberg og udvalgte sydkoreanske hudplejeprodukter (begge meget rene, virksomme og gode til prisen). Jeg forhandler alle de produkter jeg selv holder af og arbejder med dagligt. Se det lækre udvalg her og lad dig inspirere og forkæle: https://igh.dk/collections/all.

Renseprodukter finder du alle samlet her: https://igh.dk/collections/renseprodukter

Håber du kunne bruge mine råd, jeg ønsker dig en lækker hud - et godt velbefindende og masser af lykke på din vej.

Lys & energi

Jeanine
I Gode Hænder

Shop now

You can use this element to add a quote, content...