Den optimale pleje af dit ansigt

Nyder du også årstiderne som skifter? Det gør jeg. For mig er september måned indbegrebet af efterårets komme - vi klargøre og forbereder os på det lidt mere skiftende vejr. Bare se på naturen som langsomt skifter farver. At gå en tur og nyde hvordan frugttræerne slipper den sidste høst og, for en stund, går i dvale - det er et smukt syn. Tænk, alt dette sker uden vi behøver at gøre noget ved det, men blot observerer.

Emnet jeg har valgt at skrive om i dag er, pleje af ansigtshuden.

I takt med at vejret ændrer sig, bør vi tilpasse vores hudpleje. Huden har brug for forskellige former for pleje alt efter hvilket vejr, den bliver udsat for. I vinterhalvåret kan huden have brug for mere beskyttende og fugtende hudpleje, og om sommeren en mere let-plejende.

DEN OPTIMALE PLEJE
Og hvordan plejer du ansigtshuden optimalt? Ja, det spørgsmål har jeg fået mange gange. Jeg anbefaler altid at man investerer i en god ansigtsrens og skintonic, en plejende serum og beskyttende creme. Det kommer igen også an på, hvor gammel du er. Hvis du er i tvivl om din hudtype, så anbefaler jeg at komme hos mig, til en klassisk ansigtsbehandling. Her vil jeg guide dig igennem din ansigtshud og fortælle dig om din hudtilstand, den kan nemlig ændre sig med årstiderne, og hvordan du sinds mæssigt også har det. Læs mere om mine udbydelser under fanen ‘behandlinger’.

FACTS
“Hudens hovedfunktion er at beskytte mod omgivelserne, ligesom en rustning, og derfor skal overhuden fornyes løbende, da der hele tiden tæres på den. En celle, der fødes i overhuden, arbejder sig op og falder af i løbet af en måned.”

Den største mængde talg (hudens fedtstof) bliver produceret fra du er mellem 15-35 år – herefter aftager det stille og roligt. Og det gør, at den lidt ældre hud ikke nødvendigvis har behov for lige så hyppige ansigtsvaske, som den unge hud. Men til gengæld kan fede cremer og ekstra fugt være godt, til den lidt ældre hud.

Håber du kunne bruge mine råd, jeg ønsker dig en lækker hud - et godt velbefindende og masser af lykke på din vej.

Lys & energi

Jeanine
I Gode Hænder